Endnu en skøn dag på Ingerslev … og lidt mere “ragelse” (citat: min mand!) med hjem. Min søde søster kom hjem fra 3 uger i England i går – og sov hos os i nat. Vi trængte til lidt loppeshopperi (hun er nemlig også vild med de gode gamle guldfund) og hvor finder man dette hyggeligere end på Ingerslev, Århus?! Vejret var endnu engang med os – ikke regn og ikke for varmt – SKØNT!
Havde Caya med i barnevognen, og det er altså ikke så nemt på det marked – for hold op hvor er der mange mennesker. Men det lykkes mig alligevel at finde nogle skønne ting:
Denne skal hænge til det grove salt i mit nye køkken – billedet snyder lidt i farve, den er rigtig pædagog lilla – så skøn!
dem her har jeg kigget efter et stykke tid. de er geniale når man har børn der gerne vil smøre rugbrød selv – da der ingen kanter er i vejen.
Eddie-spagetti-rør – til samlingen.
Her er total yndlings købet – 30 kr. for denne skønne skønne køletaske i så super fantastisk stand!
Zofia måtte da naturligvis eje denne fine æske, med hendes yndlings Disney, Snehvide!
Min kære mand er langt hen af vejen MEGET large i forhold til hvad der kommer ind i vores hjem – både retro, knaldfarver og masser dimser bliver for det meste accepteret.
Idag måtte han dog nedlægge veto. De 2 skønne dåser i brun med store flower power retro blomster på blev simpelthen FOR meget for den stakkels mand. Når man nu har sådan en gemal der finder sig i det meste – synes jeg også det er rimeligt, at de få gange han ser helt forkert ud i hovedet, og bare slet ikke kan fordrage det jeg kommer slæbende med – bør jeg lytte!
Derfor må jeg nok skille mig af med dette:
så hvis nogen har lyst til at bytte? eller købe? – må I endelig råbe højt. Synes de fine ting fortjener en kærkommen plads i et andet loppehjem.
Mette – der ønsker alle en goood søndag!




























































Hej Mette
Jeg er muligvis interesseret, hvis du har en ok pris? …..har selv lige købt en men kan da altid bruge lidt flere…:-)
Kh.
Mette
Hej mette –
jamen hva vil du gi? – eller har du noget lækkert i bytte?
Kh
Mette
Skønne ting. Salt og peber sættet er så fint. Min lokale genbrug (nabohuset til min mor) har masser af porcelæn med det mønster. Jeg overvejer det hver eneste gang jeg er der!
ja det er jeg også forelsket i … super sødt. Har et ildfast fad i samme serie .. så skønt!
Hej igen
Hmm orv det er svært at byde da jeg ikke aner prisleje på Ingerslev marked. Derfor er et forsigtigt bud for dåserne 60 kr?
Kh. Mette
Jeg er helt afsindigt misundelig på alle dine virkelig skønne loppefund.
Synes alle andre er vildt cool til at finde alt muligt, hele tiden. Jeg finder aldrig noget. Måske har jeg bare ikke sans for lopperi. Øv, det ville jeg ellers gerne
Mange hilsener Anne Lotte
HIHI, går du meget på loppemarkeder? – jeg har lært at det drejer sig RIGTIG meget om at komme de rigtige steder. Der er nogen loppemarkeder hvor jeg heller INTET finder – og så r der dem hvor jeg nærmest skal have trailer på bilen for at komme fra (f.eks. Ingerslev i århus)
HELD og lykke …
Ih hvor er de skønne- hvad skal du ha for dem?
Hejsa..
ja bud er lidt svært .. hvis det skal løbe rundt for mig – så omkring 100 kr !?
mette
tja .. omkring 100 kr – + portoen
okay hvad blir det alt i alt, med porto??
Vil tro de koster 33 kr at sende ..
dvs. 133 kr.
okay- jeg tror jeg springer over
håber de finder en ny ejermand:0)