Jeg sidder i vores lille lejlighed – alt mit krea-tingel-tangel er pakket ned i kasser og står opbevaret hos et flyttefirma. Det kribler i mine fingre for at komme i gang med noget kreativt. Jeg har naturligvis mit Photoshop – men det gør det ikke helt, altid – nogen gange skal jeg bare have det fysisk i hænderne, starte på noget og afslutte det. – kender I det?
Jeg har gået lidt og overvejet hvad jeg kunne kaste mig over – her er jo sparsomt med plads – hvilket begrænser mig en del. Symaskine, stof, garn, tapet mv. er gemt væk, så det skulle også være noget jeg lige kunne købe et par (få og billige) “ingredienser” til!
Kan I gætte hvad jeg har kastet mig ud i?:
Zofia savner sit legekøkken. Hun siger det næsten dagligt. Fik derfor en pludselig trang til at bage – FILT Muffins!
Se engang hvad det blev til:
Woop woop – hvor er det sjovt at lave. Naturligvis sjovest at pynte toppen! Vi har leget bager det meste af dagen og Zofia har serveret den ene farverige kage efter den anden. Den gamle kagedåse er blevet til Muffindåse og der er lige præcis plads til de 9 jeg fik kreeret :O) smart!
Jeg overvejer at kaste mig ud i frugter – eller vaffelis… nogen der har prøvet det og evt. har en “opskrift” ?
Mette – aka Bagermester!
























































Det er lige før, at man tænker at de er ægte.. og lige til at sætte tænderne i.. Jeg er imponeret over din kreativitet..
Dine hæklede blomster – er de simple? Jeg leder med lys og lygte efter en hækle opskrift på en lille blomst…
Nå men – god sommer Mette. Kram fra C
Haha, ja de er lige til at spise.
Det er min mors opskrift – blomsterne, og jeg synes IKKE de er nemme – men jeg er også absolut nybegynder i hæklefaget! hihi!
Rigtig god sommer lige tilbaws til dig O)
/Mette
Årh hvor ser de “lækre” ud. Og skønt med lidt inspiration til vi andre
Hvor er de fine
Kender godt det med at det kribler i fingrene og man må finde på et eller andet
IuYYYPIII. Og Tralala. Hvor er det skønt at være faldet over din blog. Skønt skønt at finde de dér guldkornsblogs. Glæder mig til at følge dine fine sager.
…og mht dine fine muffins…synes altid det kribler allermest i fingrene, når man ikke lige har noget ved hånden.
Og dejlige er de!
Hilsen
Frk. Hverdag.
Sikke søde og fine de er!
mange tak :O)
jamen mange tak – og hjertelig velkommen til!
Hej Mette.
Fine muffins! Jeg har også kastet mig over filtmaden og har også lavet både muffins, pandekager, småkager, jordbær og ja – vaffelis, som du efterlyser en opskrift på. Opskriften har jeg ikke, men det er nu simpelt nok at kaste sig over – dog har jeg lavet mine med hjælp fra symaskinen, for at de blev meste “autentiske”.
Jeg har lavet vaflen som et kræmmerhus a la dem man hænger på juletræet, hvis du forstår ? Den har jeg så syet på kryds og tværs med ligeud sting på symaskinen, så det ser ud som om den er “bagt” på et vaffeljern, men det kan sikkert godt undværes.
Isen har jeg lavet på den nemmeste måde ved at tage et stort rundt stykke filt, som jeg har syet fast langs toppen af vaflen – jeg har stoppet “isen” lidt ned i “vaflen” og så syet det med så usynlige sting jeg kunne (efter jeg har proppet fyldet i vaflen naturligvis).
Jeg har lavet to vafler – én med jordbæris (lyserød filt) og flødeskum (hvid filt) og jordbærsyltetøj (en rød knap ovenpå) og én med chokoladeis (brun filt) der har fået kys (lyserød filt) og krymmel (perler) på.
Sig til hvis jeg skal maile billeder – jeg har desværre ikke billeder af dem online lige i øjeblikket.
)
Venlig hilsen
Pernille
P.S. Tillykke med jeres nye hus, kan godt forstå du glæder dig!