Velkommen .. velkommen til min blog.
En verden jeg ikke før har begivet mig ud i – og faktisk til dato har sværget ikke rigtig er noget for mig…. Nå, man har vel et standpunkt til man tar et nyt ? – ik?
Jeg elsker at skrive – har altid gjort det og det er netop det jeg vil bruge denne blog til. Jeg vil skrive om alt mellem himmel og jord – mine tanker – selv de aller inderste, mine følelser, selv dem der er sværest at tale om og jeg vil kunne brokke mig over hverdagens små peditesser – og om livets forunderlige mirakler.
Og hvem er jeg så ….
Mette, 28 år. JYDE, i 10 år skabskøbenhavner, men er nu tilbage i Århus. Gift med Stefan som jeg har boet sammen med siden 2000 – sammen har vi to vidunderlige børn, Oliver Benjamin (født 30 nov. 2003) og Zofia Helene (født 06 okt. 2007).
Kreativ, stædig, livsglad og ALTID klar på sjov og ballade. Jeg elsker farver – elsker at være omringet af lys – især solens stråler. Jeg lever bedst når jeg er sammen med dem jeg holder af – jeg blir trist af at savne, og får ondt helt ind i maven hvis jeg blir for ensom. Mine unger er det største der er sket i mit liv – og selvom det kan være uendeligt hårdt med 2 små krudtugler, ønsker jeg mig blændende et par stykker mere.
Jeg drømmer om at opleve verden. Finde steder hvor kultur, arv og vejr er helt anderledes end det jeg kender og altid har kendt. Jeg drømmer om at opleve verden med min mand – og tænk hvilken gave det er at kunne give sine børn de oplevelser der følger med dette.
Jeg har 1000 ting at skrive, og 1000 mere – men dette må være 1. indlæg i min nye blog.
I did it! – jeg er med på bølgen. Velkommen til…
Mette






















































