Julen 2009 blev noget ualmindelig og anderledes end den ellers så vante gran-steg-gaver fest, som vi plejer at praktisere på højeste plan i vores familie. Normalt farer vi rundt fra den 23 (hvor vi holder jul med det ene hold bedste forældre) til den 28-29 hvor sidste snaps og sildemad bliver tvunget ned i halsen og den alt alt alt for mætte mave.
I år, havde min søde far, inviteret os alle sammen på en stor familie ski tur til vidunderlige Østrig. Når jeg siger hele familien skal det måske lige forklares at mine forældre er skilt, og min far nu har en ny kone – som har 2 teenagedrenge – og derud over talte vi fire, og min søster og min bror – dvs. 10 mand i alt. Vi tog nattoget fra Kolding fredag aften – selvfølgelig den fredag (d. 18 dec.) hvor Danmark blev ramt af sne – og dermed talrige forsinkelser, toge der ikke ville kører og tarvelige aflysninger. Vi kom dog med toget og det bumlede der ud af og lullede os i søvn hele vejen til München (13 timers nat køretur) – hvor vi skiftede til et Østrigsk regional tog der bragte os det sidste stykke til Isgchl.
Både Stefan og jeg er ret vilde med at stå på ski og har været afsted sammen et par gange eller tre – men siden Oliver kom til verden har det stået lidt stille på skifronten. Oliver havde derfor aldrig haft sådan rigtig sne og rigtige ski under fusserne før. Zofia havde slet aldrig SET sne før! Vi var derfor meget spændte på deres reaktion – både på alt det tøj der skal af og på, sneen, kulden (for der var SERIØST koldt), måden at holde ferie på – ja det hele.
Oliver var fra dag 1. på skiskole – og han trådte uden spørgsmål ned i skiene og tøvede ikke et øjeblik med at drøne afsted som om han aldrig havde gjort andet. Efter 2 dage var han i stoleliften og susede ned af både blå og røde pister. Han imponerede helt sikkert sin noget nervøse mor! Så lille, på så store hvide bjerge – men mine mor bekymringer blev lynhurtigt gjort til skamme .. drengen elskede det og er så sej en skiløber!
Zofia synes sneen var okay – altså på afstand. Helst fra klapvognen – og helst uden at skulle rører ved den! Hun klamrede sig til mig eller Stefan hvis vi stillede hende ned på den hvide jord – alt imens hun jamrede “det er så koldt”. Heldigvis var der både svømmehaller, legestuer og en fuld dedikeret mor, der grundet kæmpe vommen heller ikke kunne stå på ski.
Vi hyggede os sammen – sammen, uden vasketøj, støvsugning, ting der lige skal nåes, bare sådan sammen, hende og jeg.
Der er slet ingen tvivl om at alle nød ferien. Vi hyggede sammen om aftenen, spillede utallige spil, snakkede, hyggede og slappede af som man kun kan slappe af når man er væk fra hverdagens trummerum.
Juleaften tog vi alle sammen ud og spiste lækker mad. Hele dagen på ski – en lidt underlig følelse ikke at skulle forberede, stå i køkkenet eller have unger der utålmodigt, igen og igen, skulle spørge “hvornår er det aften”. Vi havde taget et par gaver med til ungerne fra os, men dem fra bedsteforældre osv. havde de fået hjemmefra. De nød gaverne og nok også lidt ekstra fordi de ikke havde leget med legetøj i 5 dage (det er begrænset hvor meget man kan slæbe med i et tog) Efter middagen tog vi hjem i vores lejlighed og spille pakkeleg, guffede slik og hjemmebagte pebernødder… nå ja, og spillede spil (igen igen)!
En anderledes, men rigtig dejlig jul.
Mette – der vil på ski næste gang den står på skiferie!!
Ser ud som om i har haft en skøn jul Mette!!
Rigtig godt nytår herfra!
mange tak – og i lige måde.