Jajaja jeg ved det – jeg er LUD blog doven…
Jeg har ellers virkelig meget energi – masser af projekter der bliver ført ud i livet – og oven i købet er dokumenteret på billeder … mangler bare lige at lave nogen indlæg her på bloggen, og det er som om at det er lidt svært at komme ud af den blogdovne tilstand.
Nå, men jeg lover at blogge en masse her i de kommende dage … uger … lige om lidt!
I aften skal jeg dog lige ind til min symaskine og ha lagt sidste hånd på mit livs første patchwork tæppe (yes skal nok blogge billeder)!
Ellers sker der ik så meget her – andet end mavsen vokser, baby vokser, spændingen stiger og jeg tæller dage … og er selvfølgelig klar til føde NU!

Nå jo, min dejlige søn har nu nået den alder hvor man taber sine tænder og har i denne uge tabt de 2 første. Han synes det er SÅ sejt og han har selv hevet dem begge ud (hvilket mor her er glad for – for det er vist en opgave jeg ikke magter!!)
Se hvor vidunderligt det ser ud når man er tandløs… eller!?

Kan altså ikke gøre for det – men tænder – adder badder … kan slet ikke holde ud og se på dem, men Oliver gemmer dem stolt i hans nye lille æske til tænder… hihi.

Mette – der glæder sig til at blogge en masse, nu når der er hul på bylden.





















































