Planlagt fødselsdag

Så sidder jeg her -. kl er 06 onsdag den 03.03.10 og om 2 timer starter endnu et nyt kapitel i mit liv.

I går var jeg til jordemoder – for 8 gang tror jeg! – og hun var igen, igen ikke helt tilfreds med lillesøsters tilvækst – eller mit faldene mavemål, så hun sendte mig på Skejby med det samme. I fredags var jeg til 3. vækstscanning og der blev baby målt først til 2780 gr og 10 min senere (af en anden læge) 3300 gr. – rimelig stor forvirring og rimelige ubrugelige tal! Behøvede jo nok ikke en scanning til at regne ud at ungen vejer ml. 2800-3300 – men der er ved gud også stor forskel på om det er i den ene eller den anden ende!

I dag skønnede jordemoder så baby til 3000 gr MAKS -og da hun har skønnet denne vægt siden uge 36 ville hun have det tjekket. Jeg tog derfor på skejby og fik lavet de obligatoriske test, CTG, scanning, flowmåling osv. – Alt var i den skønneste orden – ja lige bortset fra at de nu fik hende scannet til 3000 gr.! Dette er jo en fin kampvægt (om end lidt lille i forhold til de 2 basser jeg før har født) – men en okay vægt – jaja bortset fra at de skønner at hun måske ikke har taget på et par uger … hmm

Overlægen synes derfor at lillesøster skal ud nu, – ud og smage på mors fløde. Så i dag kl. 08.10 tager de vandet og håber veerne følger efter. Komisk nok begyndte jeg i går, mens jeg blev scannet at mærke lidt opstartsveer der bed godt i lænden. Tænk at man skal tage på sygehuset for at få veer!!

Min jordemoder sagde jeg skulle gå hjem i et varmt bad, tage 2 panodiler og hoppe tidligt under dynen med en varmedunk. – Det gjorde jeg, og det tog toppen af “veerne” og jeg har faktisk sovet super godt i nat. Nu er jeg både udhvilet, forberedt – og meget meget spændt på dagen i dag :O)

Sidder her i den mørke stue – ungerne sover – men alt er pakket og parart. Mormor henter ungerne og om lidt drager Stefan og jeg til Skejby. Jeg aer min mave, og kan mærke at selvom jeg glæder mig til lillesøster – og er utålmodig, kommer jeg til at savne den store badebold med de skønne spark. Jeg får en klump i halsen ved tanken og er lige ved at fælde en tåre. Det er simpelthen så underligt at vide – at i dag, senere i dag, er maven byttet ud med endnu et  vidunder…

Ranvitas_mave

Mette – der glæder sig til at kunne opdatere med glædelige nyheder!

Related Posts with Thumbnails
This entry was posted in Filosofi og fart and tagged . Bookmark the permalink.

4 Responses to Planlagt fødselsdag

  1. Jona says:

    Hvor nogle smukke ord du har blogget idag, jeg har fældet en lille tåre. jeg kan godt relatere til dine tanker omkring at maven ikke er der mere og selvom man er lidt træt sådan i slutten kommer det et lille savn..Nu er jeg så priviligeret at have prøvet det 4 gange men det savn ikke at blive gravid igen er der alligevel. Jeg ønsker deg det allerbedste med fødselen og den følelse der kommer når nu din lille glatte dejlig duftende datter kommer op på dit bryst, den mest fantastiske ting i verden.

  2. Lisa says:

    Spændende. Held og lykke herfra…:O)

  3. Hanne says:

    Tillykke med den lille pige!

  4. Birthe says:

    Kan godt følge dine tanker.
    Jeg ønsker dig held og lykke med den forestående fødsel.
    Kh Birthe

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>