Retro heaven …

De sidste 2 dage har jeg været så helt urimelig heldig at begge mine 2 fantastiske stof pushere har givet lyd om nyheder og vi er mødtes i mørkets mulm og mørke og har deal´et stoffer!

Den ene deal var en byttehandel – med Gitte (red. pricassa dealeren), der var så skøn at overtage min stand på Ingerslev, da jeg ikke lige selv kunne magte det midt i flyttekaos. Gitte du er vidunderlig :O)! (og kan du så få den blog!!!)

Den anden med min undercoverdealer – og NØJ hvor havde hun bare MANGE fede stoffer den her gang. Jeg forkøbte mig TOTALT! (som om det ikke er dyrt nok at flytte!) men det ene stykke efter det andet bare kaldte på at komme med mig hjem…

I får lige syn for sagen – er sikker på at I giver mig ret i at de bare SKULLE med hjem!

Jeg er stadig nybegynder i syer/stof verdenen og havde virkelig svært ved at vælge! Det er ikke helt nemt for mig at forestille mig hvilke farver, mønstre der passer til mine projekter – men jeg elsker alt det jeg har fået med hjem :O)

DOG var der noget jeg fik ret meget af – og det har jeg smidt på min trendsales profil – og kan ses lige HER !

lige lidt flere lækkerier for øjet!

Mette – der lige p.t. ikke har nogen abstinenser … ikke stof-abstinenser i hvert fald :O)

Posted in Filosofi og fart | 7 Comments

Er her endnu

… jeg er ikke løbet tør for ord! jeg er løbet tør for tid!!

I weekenden flyttede vi ind i vores nye hus! Helt nymalet, nyhøvlet og lige til at rykke ind i… 90 kasser og RIGTIG mange møbler. 180 kvm, fordelt på et plan.

Nu sidder jeg så her i min nye stue. De fleste kasser er pakket ud – her roder lidt og væggene er endnu tomme. Men her er varme, her er hygge og her føler jeg mig allerede hjemme!!

Gensynsglæden med alle vores ting – især ungerne og deres legetøj (og mig og mine stoffer og tapeter) var stor. Vi har jo i 6 uger måtte undvære alle vores ting, mens vi har boet i den lille møbleret 2 værelses lejlighed :O) Det er næsten som juleaften.

Jeg indretter, stiller på plads, flytter rundt og hygger mig med det! MEN hold op hvor er det bare tidskrævende – hårdt og man når jo INTET andet. Der er så uendelig mange ting der skal hænges op – lamper, billeder, hylder osv. – ting der skal samles – tøj der skal ligges i skabe … piv hvor er det dog uoverskueligt at flytte!

I går var jeg simpelthen NØD til at lave bare lidt krea – og valgte derfor MIDT i flytterodet at tapetsere vores skoskabe .. arhhh det var jo næsten som nikotin for en ryger, narko for en narkoman, det var lige det skud jeg behøvede inden jeg var gået helt kold i flytning.

Her er mit resultat.

Nå – mon ikke den værste travlhed har lagt sig og jeg kommer til at blogge med rimelig tidsinterval igen? – det tror jeg :O)

Mette – der næsten tæller flyttekasser i stedet for får i aften :O)

Posted in Filosofi og fart | 9 Comments

Bestillings billede..

Med Amio kommer der bestillings billeder ind. Det er lidt nyt for mig at lave et billede på bestilling – med andres ønsker om farver, tekst osv. Normalt er det jo en tanke eller en ide der driver mig .. og ender i et farverigt billede.

I går nørklede jeg med et billede hvor der var ønske om farve, et Dådyr og en tekst … Billedet blev hele tiden anderledes. Endte med disse tre ;

Er spændt på hvad hun vælger :O)

Mette – der elsker udfordringen ved ønsker om bestemte ting – det giver en hel ny dimension.

Posted in Filosofi og fart | 2 Comments

Skønne retro køb!!

Amio er åbnet og der er allerede røget bestillinger ind. Dem har jeg lavet her til aften. I ved hvordan det føles – når man tjener penge (og er kvinde) ja så MÅ man godt BRUGE penge!!! Det er en LOV!

Kom til at falde over 2 skønheder som jeg bare var NØD til at eje .. kender I det?

Jeg går her (går næsten i ring af utålmodighed) og venter på indflytning i vores nye hus (om 12 dage) og har så uendelig mange ideer til indretning – og kunne bare lige se denne på pigernes fælles legeværelse:

Billede lånt her – hvor den også er købt!

Er den ikke skøn? jeg elsker den allerede og VED at min prinsesse1 (og nr. 2 med tiden) kommer til det samme.

Den anden ting der bare SKULLE med i mine indretnings planer er denne herlighed:

Det sødeste puslehynde betræk jeg nogen sinde har set!!! Købt af hende her! Hvorfor skal det være kedeligt at skifte bleer? Og med 2 ble børn bliver der skiftet RIGTIG mange af slagsen her hjemme :O)

Mette – der vist skal sælge ud af noget af det gamle – for at få plads til nyt!!!

Posted in Filosofi og fart | 3 Comments

1000 tak for i dag søde blog piger

Sikke en samling søde søde blogkvinder der i dag var samlet i et lille – men hyggeligt – forsamlings hus i Århus C.

Hvor var det dog vidunderligt at få sat ansigt, personlighed på alle jer som jeg jo “kun” kender fra det globale blog-net! Hvor er det dog positivt at så mange har lyst til at møde op til sådan et fantastisk arrangement! Julia – du havde gjort et fantastisk stykke arbejde .. sikke nogle lækre goodiebags du diskede op med! (mumler at min røde prik desværre var hoppet af visitkortet – haha og øv)

Hvor er I alle sammen SÅ inspirerende, og hvor er det sjovt at helt fremmede mennesker kan få en hel “gildesal” til at summe som sad man midt i en bikube – som havde vi kendt hinanden længe!

Sådan ser det ud når nogen og 30 kvinder bytter i stor stil:

Åhh hvor jeg dog håber, at et lignende møde bliver planlagt inden al for længe! Hvor var det også bare super sjovt at bytte – stof, tapet og hvad folk ellers havde taget med.

Ja vi ligger jo i flytte rod (læs: ALT er pakket i kasser) så jeg havde kun lidt tapet med – meeen fik byttet til en hel del skønne sager – se selv:

1000 tak for i dag søde søde piger – jeg synes det er endnu mere fantastisk at læse og følge jeres blog, nu jeg har mødt jer i det virkelige liv!

Mette – positivt overrasket!

‘Psssst – p.s. – tjek lige hvad jeg faldt over til sølle 30 kr. i LIDL:

Posted in Filosofi og fart | 10 Comments

Kom tilbage sommer!!

Hvorfor er det at vejret i Danmark kan skifte så uendeligt hurtigt .. ikke noget med langsom nedtrapning af sol og sommer. Den ene dag skinner solen og termometeret siger 28 grader – den næste står det ned i stænger og med 14 grader og blæst minder det mest om efterår!!

KOM TILBAGE sommer og sol – vi skriver i morgen August og 5 døgns prognosen siger 5 dage med regn .. suk!

Gi os lige et par uger eller 4 mere med sol sommer og strandvejr!! Be om!

Mette – der helt sikkert er en sol-pige

Posted in Filosofi og fart | 2 Comments

skræmmende

Sidder lige og læser det nyeste “Mor” magasin – og læser at de eneste bideringe der er blevet godkendt og erklæret fri for hormonforstyrende stoffer og andre dårligdomme er disse som man bla. finder hos Naturebaby. (og æblet og pandaen fra Havea) Hvor er det dog skræmmende at der er SÅ meget l…. på markedet der IKKE er “sunde” nok til at putte i munden på en baby – det er trods alt en Bidering!!!

Caya får i hvert fald ikke lov at putte andre i munden end dem der er godkendt! (jeg vil jo gerne have børnebørn een dag!, og de der hormonforstyrrende stoffer skal ikke sætte en stopper for det ønske!!)

Mette – der undre sig over at man som producent overhovedet kan finde på at putte skadelige stoffer i “legetøj”!

Posted in Filosofi og fart | 2 Comments

Her vil jeg bygge og her vil jeg bo

I dag overtager vi nøglen til vores nye hus – og dermed ender en 2-værelses oplevelses epoke … og NØJ hvor jeg glæder mig!

Dog går der lige 2 uger inden vi rigtig flytter ind, da der lige skal males, fixes et par ting og vi skal have gardiner mv. på plads INDEN vi rykker ind. MEN bare det vi får nøglen .. weee!

Vil i se mit nye hjem? – I skal dog lige se bort fra møbler – de er fra de gamle ejeres og ikke særlig spændende. Der mangler farver – og DET kommer der når vi flytter ind :O)

huset i sig selv er ikke særlig spændende – 180 kvm i et plan – lidt kedelig have og rigtig 70´er mursten. MEN der er lyst, åbent og haven er 1800 kvm!!! Det ligger 200 meter fra lækker badestrand – og meget meget tæt på både institutioner og skole. Jeg glæder mig til at bo der – glæder mig til at ligge egen hånd på og gøre det personligt og lige som vi kan li det!

Et nyt kapitel starter i vores liv!

Mette – nu med nøglen til riget!

Posted in Filosofi og fart | 5 Comments

5 skønne ting og lækkert retro tapet!

En veninde spurgte mig forleden om jeg kunne nævne 5 ting i mit køkken jeg ikke ville undvære – og 5 ting fra mit badeværelse der ligeledes ikke kan undværes i min hverdag (i mit liv faktisk!)

Sjovt spørgsmål – og sjovt nok meget meget nemt -.. faktisk kunne jeg sagtens nævne 10 fra hvert sted … men det er vel en del af “legen” at kunne begrænse sig.  Eftersom mit køkken ligger begravet i et pulterkammer i brune flyttekasser, starter jeg med badeværelset. Jeg er vild med hårprodukter og har en hel del af disse (shampoo´er, balsam, hårkur, produkter til glatning, fylde, spidser osv. osv.) men synes det er lidt kedeligt hvis jeg bare skulle vælge 5 af dem – så det har jeg ikke gjort! (selvom de vægter højt på top 10!)

Her er min top 5:

Den første:

Jeg ELSKER mine CLEAN produkter – især denne synes jeg er perfekt til sommer – den er let, luftig og helt vidunderlig frisk. Den samme duft har jeg til mit vasketøj – især det nyvaskede sengetøj er skønt efter sådan een tur.

Den 2. ting;

Min kære Ole Henriksen Face mist – Egentlig er jeg en Dermalogica pige, der i nærmest al renseprodukt KUN bruger dette. MEN denne fra OH er jeg efterhånden blevet afhængig af. Jeg bruger den både som skin tonic om aftenen – men de her varme sommerdage bruger jeg den også mange gange i løbet af en dag. Den er et frisk pust på en varm og sveden hud – og man føler sig helt fornyet efter brug – SÅ SKØN!

Den 3. ting;

Uden denne ville jeg ikke eje en lang negl. Jeg bruger den både alene og med farvet neglelak (som underlak) og jeg elsker den. Det er SÅ sjældent jeg flækker en negl og jeg er sikker på at denne mirakel lak er årsagen.

Den 4. ting:

Glem alt om skrubbecremer, masker og andre “hudfornyende” produkter. Denne resurfacer er helt igennem vidunderlig. Jeg bruger den 1 gang om ugen ca. og den er så uendelig nem at bruge. Hver portion kommer i en lille indpakket pose, og er formet som et fingerbøl som man sætter på fingeren. Man massere “svampen” rundt i ansigtet – og man kan næsten øjeblikkeligt mærke hvordan døde hudceller, skidt og snavs og andre uønskede ting forsvinder. Et vidunderprodukt!

Den 5. ting:

Hvis ikke du kender denne rensemælk (som kan bruges til AL make up i hele ansigtet – også øjne og læber) så skal du gøre dig selv en tjeneste og prøve den. Havde min veninde bedt mig vælge 1 produkt der ganske enkelt er helt og aldeles uundværligt, er denne svaret! Jeg elsker den … !!! ganske enkelt.

Hvad er dine top 5 ting på badeværelset?? – Jeg sender hermed en opfordring ud til alle jer blogkvinder om at vise hvad i elsker og ikke kan undvære … ! Håber nogen gider lege med !?

Køkken yndlingene får i når jeg om små 3 uger rykker ind i vores nye hus – Woop Woop!

Nå, ja en lille sidebemærkning! Tjek lige dette VIDUNDERLIGE org. retro tapet:

Jeg har 3 ruller, så hvis nogen er interesseret i en meter eller to sælger jeg gerne lidt ud af det :O)

Jeg har tænkt at det skulle pynte i mit nye køkken – bare 1 rulle ned i form af en lang opslagstavle … et projekt jeg glæder mig til at kunne blogge om :O).

Mette – der savner sit køkkengrej nu når jeg kommer til at tænke over det …

Posted in Filosofi og fart | 8 Comments

Bagermester MIG!

Jeg sidder i vores lille lejlighed – alt mit krea-tingel-tangel er pakket ned i kasser og står opbevaret hos et flyttefirma. Det kribler i mine fingre for at komme i gang med noget kreativt. Jeg har naturligvis mit Photoshop – men det gør det ikke helt, altid – nogen gange skal jeg bare have det fysisk i hænderne, starte på noget og afslutte det. – kender I det?

Jeg har gået lidt og overvejet hvad jeg kunne kaste mig over – her er jo sparsomt med plads – hvilket begrænser mig en del. Symaskine, stof, garn, tapet mv. er gemt væk, så det skulle også være noget jeg lige kunne købe et par (få og billige) “ingredienser” til!

Kan I gætte hvad jeg har kastet mig ud i?:

Zofia savner sit legekøkken. Hun siger det næsten dagligt. Fik derfor en pludselig trang til at bage – FILT Muffins!

Se engang hvad det blev til:

Woop woop – hvor er det sjovt at lave. Naturligvis sjovest at pynte toppen! Vi har leget bager det meste af dagen og Zofia har serveret den ene farverige kage efter den anden. Den gamle kagedåse er blevet til Muffindåse og der er lige præcis plads til de 9 jeg fik kreeret :O) smart!

Jeg overvejer at kaste mig ud i frugter  – eller vaffelis… nogen der har prøvet det og evt. har en “opskrift” ?

Mette – aka Bagermester!

Related Posts with Thumbnails
Posted in Filosofi og fart | 9 Comments