Planlagt fødselsdag

Så sidder jeg her -. kl er 06 onsdag den 03.03.10 og om 2 timer starter endnu et nyt kapitel i mit liv.

I går var jeg til jordemoder – for 8 gang tror jeg! – og hun var igen, igen ikke helt tilfreds med lillesøsters tilvækst – eller mit faldene mavemål, så hun sendte mig på Skejby med det samme. I fredags var jeg til 3. vækstscanning og der blev baby målt først til 2780 gr og 10 min senere (af en anden læge) 3300 gr. – rimelig stor forvirring og rimelige ubrugelige tal! Behøvede jo nok ikke en scanning til at regne ud at ungen vejer ml. 2800-3300 – men der er ved gud også stor forskel på om det er i den ene eller den anden ende!

I dag skønnede jordemoder så baby til 3000 gr MAKS -og da hun har skønnet denne vægt siden uge 36 ville hun have det tjekket. Jeg tog derfor på skejby og fik lavet de obligatoriske test, CTG, scanning, flowmåling osv. – Alt var i den skønneste orden – ja lige bortset fra at de nu fik hende scannet til 3000 gr.! Dette er jo en fin kampvægt (om end lidt lille i forhold til de 2 basser jeg før har født) – men en okay vægt – jaja bortset fra at de skønner at hun måske ikke har taget på et par uger … hmm

Overlægen synes derfor at lillesøster skal ud nu, – ud og smage på mors fløde. Så i dag kl. 08.10 tager de vandet og håber veerne følger efter. Komisk nok begyndte jeg i går, mens jeg blev scannet at mærke lidt opstartsveer der bed godt i lænden. Tænk at man skal tage på sygehuset for at få veer!!

Min jordemoder sagde jeg skulle gå hjem i et varmt bad, tage 2 panodiler og hoppe tidligt under dynen med en varmedunk. – Det gjorde jeg, og det tog toppen af “veerne” og jeg har faktisk sovet super godt i nat. Nu er jeg både udhvilet, forberedt – og meget meget spændt på dagen i dag :O)

Sidder her i den mørke stue – ungerne sover – men alt er pakket og parart. Mormor henter ungerne og om lidt drager Stefan og jeg til Skejby. Jeg aer min mave, og kan mærke at selvom jeg glæder mig til lillesøster – og er utålmodig, kommer jeg til at savne den store badebold med de skønne spark. Jeg får en klump i halsen ved tanken og er lige ved at fælde en tåre. Det er simpelthen så underligt at vide – at i dag, senere i dag, er maven byttet ud med endnu et  vidunder…

Ranvitas_mave

Mette – der glæder sig til at kunne opdatere med glædelige nyheder!

OVERtids åndssvag!!!

SUUUUK.

Ja så skriver vi uge 41 – nærmere 5 dage OVER tid – og jeg er ved at blive ÅNDSSVAG!

41

Kroppen er træt – tung og jeg sover så uendeligt dårligt om natten. Jeg har kvalme fordi tøsen ligger med sin lille numse helt oppe under mine ribben, og maser min stakkels mavesæk. Jeg har svært ved at tage tøj på, kan ikke længere se mine fødder og har tøjkrise HVER morgen. Jeg er spændt – utålmodig og meget meget lidt go til at vente på noget, jeg ved at så vidunderligt som en lille ny baby.

Ammestuehistorier om igangsættelse af fødsler er der mange af – og af een eller anden grund kan ALLE jeg møder på min vej, lige give et “godt råd” med på vejen. Folk ringer, skriver, kommer forbi – og alle siger “neeeej har du ikke født endnu” eller “sker der da ikke snart noget” …. hvortil jeg tænker (ja for jeg er jo rimelig opdragen og siger det derfor ikke højt) “Nej jeg har ikke født og er stadig en fed flodhest” & “tror du ikke der VAR sket noget hvis det var op til mig”  .. grrrr alle folks gode råd og kommentarer driver mig til vanvid… i hvert fald på de dage hvor jeg synes tiden er gået i stå og ventetiden uudholdelig.

Jeg gjorde nærmest hva som helst, hvis jeg vidste det ville sætte gang i noget! For sjov har jeg lavet en lille liste med afprøvede/ikke afprøvede ting ….

1. Drikke amerikansk olie. Ikke afprøvet. Skrækhistorier om mavekrampe og flerdagesdiarré trækker lysten i andre retninger.
2. Gå lange ture. Afprøvet. Det virker efter gentagne forsøg ikke.
3. Hoppe op og ned af køkkenbordet. Ikke afprøvet. Jeg kan ikke komme derop.
4. Hoppe på maven. Ikke afprøvet. Vi vil også gerne have barnet ud i god behold.
5. Køre i hestevogn efter løbsk hest. Ikke afprøvet. Omstændighederne virker lidt vanskelige at genskabe.
6. Sex. Virker dog lidt uoverskueligt at der skal MIN: 7 udløsninger på under een time, blot for at give ala stikpille effekt!
7. Sidde på centrifugerende vaskemaskine. Ikke afprøvet. Igen kan jeg ikke komme derop.
8. Sjippe. Afprøvet. Det virker efter 48 timer stadig ikke.
9. Slæbe tunge ting, fx brande. Afprøvet. Det virker ikke, men stuen er dejlig varm.
10. Sætte megafon mod maven og råbe “Nu kommer du ud derfra!”. Ikke afprøvet. Jeg ved ikke hvor man køber en megafon.
11. Tage lactulose. Ikke afprøvet. Igen virker lang tids diarré som en dårlig ide lige før fødsel.
12. Vaske gulv. Afprøvet. Det gav ondt i lænd og ryg, og gulvet blev rent, men ellers ingen effekt.

Nogen gode råd – DER VIRKER?????? På trods af ovenstående er der altså stadig ingen fødsel – ingen baby. Meen jeg forventer naturligvis resultater når jeg lige får skaffet en hestevogn, en megafon og bliver desperat nok til en ordentlig omgang ræser mave.

amerikansk_olie

Ved egentlig ikke hvorfor denne over tid kommer sådan bag på mig – med Zofia gik jeg jo hele 12 (uendelig laaaaaange) dage over tid. Jeg håber ved gud ikke at lille søster i maven prøver at stikke denne rekord… !

Nå – et lille ynke indlæg fra mig. (der er op og ned ture – og lige nu er jeg sååå klar på at poppe)

Mette – der gerne vil lave en overspringshandling og føde NU!

Patchwork gal!

Som lovet, er jeg tilbage i blogens verden og har igen lyst til at blogge om alt det der sker i mit liv. Jeg vil starte med at blogge lidt om mit spæde, første, ja Jomfru-patchwork tæppe…

Som skrevet tidligere er jeg først ved at blive gode venner med min symaskine, og uden nogen former for instruktioner, øvelse eller manual kastede jeg mig hovedløst ud i projekt “patchwork”. Okay ikke helt sandt- fik lidt vejledning af en god sy-veninde Ulla, men på afstand (læs: over msn) og er mere eller mindre bare gået ud fra en ide i hovedet. Jeg ville lave et tæppe til vores kravlegård – så målene havde jeg. Mig i sy butik (et sted jeg måske har været 2 gange i mit liv) for at købe fleece (til bagsiden) og pladevat (som åbenbart findes i flere tykkelser – valgte den tykke, som jeg senere fortrød lidt, da det bestemt IKKE er nemt at få igennem en sy maskine (men det er en helt anden historie!!))

Jeg klippede en hel aften – firkant efter firkant, klippede pladevat, og bagside … det gik jo strygende. Så skulle jeg sy. Syede lange strimler af firkanter og syede dem så sammen til sidst. Syede pladevat´en fast i bagsiden og syede de 3 sider sammen … VUPTI mit første patchwork tæppe!!!!

Resultatet blev okay. Jeg er selv tilfreds … synes faktisk at det er blevet pænt nok til at jeg faktisk vil bruge det – og være bekendt og fortælle folk at det er hjemmelavet :O)

Har lovet jer et billede – og det kommer her:

patch

patch2

Nå men i min patchwork besættelse faldt jeg over en række udenlandske designere der med så FED stil, masser af fantasi og farver ud over alle kanterne har kastet sig ud i at lave Patchwork møbler! Tjek lige disse VIDUNDERLIGE møbler – jeg kunne stoppe HELE hytten med disse møbler … wauw siger jeg bare!

patchwork

3215833570_bd6505ab2f

3215833172_e52f5f2b6d

3214981847_7b175664c4

7-11-squint-patchwork-4

Og turde man så være lidt modig -. ja så malede jeg også hele hytten i de vildeste farver …

vær modig

Mette – total Patchwork gal!

Blogdoven og løse tænder

Jajaja jeg ved det – jeg er LUD blog doven…

Jeg har ellers virkelig meget energi – masser af projekter der bliver ført ud i livet – og oven i købet er dokumenteret på billeder … mangler bare lige at lave nogen indlæg her på bloggen, og det er som om at det er lidt svært at komme ud af den blogdovne tilstand.

Nå, men jeg lover at blogge en masse her i de kommende dage … uger … lige om lidt!

I aften skal jeg dog lige ind til min symaskine og ha lagt sidste hånd på mit livs første patchwork tæppe (yes skal nok blogge billeder)!

Ellers sker der ik så meget her – andet end mavsen vokser, baby vokser, spændingen stiger og jeg tæller dage … og er selvfølgelig klar til føde NU!

38 2

Nå jo, min dejlige søn har nu nået den alder hvor man taber sine tænder og har i denne uge tabt de 2 første. Han synes det er SÅ sejt og han har selv hevet dem begge ud (hvilket mor her er glad for – for det er vist en opgave jeg ikke magter!!)

Se hvor vidunderligt det ser ud når man er tandløs… eller!?

oliver

Kan altså ikke gøre for det – men tænder – adder badder … kan slet ikke holde ud og se på dem, men Oliver gemmer dem stolt i hans nye lille æske til tænder… hihi.

o tænder

Mette – der glæder sig til at blogge en masse, nu når der er hul på bylden.

Sov sødt mit barn

Nu nærmer tiden sig, hvor baby kommer ud til os. Med 4 uger til termin (og et brandende ønske om at føde til (gerne lidt før) tiden) skal alt det praktiske vist snart på plads.

Jeg har endnu IKKE vasket babytøj, pakket sygehustaske, fundet sengetøj, dyner og lagner i str. baby frem, købt mini bleer, redt lift eller fundet kravlegård, skråstol og så videre frem – men jeg kan høre uret tikke og må hellere se at komme i gang. Den kommende uge (hvor jeg dog er alene med ungerne, fordi min mand mener at københavn ikke er længere væk end babys eventuelle ankomst til verden) skal derfor bruges på at blive klar! Ikke fordi jeg egentlig tror hun kommer før tiden – og jeg har da også en aftale med hende om at hun ikke skal komme før efter den 8. feb. da vi har så mange planer de næste 2 weekender … meeen better safe than sorry!

I weekenden her fik jeg dog lavet endnu et projekt (baby) færdig…

Da vi fik Oliver, fik vi en sød vugge af min søde Gudfar (og hans søde kone) og den har begge unger (og 9 af vores venners unger) sovet i. Den er super sød – og kan rent faktisk vugge (hvilket er ret praktisk når man får unger der gerne vil lulles i søvn)

vugge3lille

vugge (2)lille

Jeg synes bare at den skulle peppes lidt op. Den var blevet lid slidt i malingen og lidt ridset her og der … så midt i min Tapet-besættelse blev jeg enig med mig selv om, at tapetsere den!!

Her er resultatet :

vugge4lille

vugge5lille

Zofia er begyndt at snakke RIGTIG meget om baby – og er begyndt at erkende at hun bliver storesøster (og ikke lillebror som hun længe har påstået) – og hun har langsomt accepteret at liften, vuggen, den nye barnevogn og autostolen er til baby …

Hun kysser og krammer min mave så snart hun lige kommer til at kigge på den- og jeg fornemmer at hun, selvom hun er usikker på det hele, måske forstår en smule om at der snart kommer en baby til.

I dag lå jeg så i sofaen og hyggede  kom hun hen og ville kysse maven. Til min store overraskelse råbte hun “Koooooooom uuud baby” ! Jeg blev noget overrasket for det betyder vel at hun forstår at babyen er INDE i MIN mave – og kommer UD af MIN mave!? Små børn overrasker ind imellem – og jeg blev helt varm om hjertet, fordi jeg der for første gang kunne mærke hvor vidunderligt det også bliver for Zofia at få en lille søster og skulle dele livet med :O)

mavse

KOOOOOOOOOOOOOM UUUUUUUUUUUUUUUUD BABY!!

mavse3

Mette – der synes 4 uger er både laaaaang tid og RIGTIG snart!

Sy-debut

Det er ingen hemmelighed at jeg har tiden med mig lige i øjeblikket. Jeg er på barsel, med begge børn i skole/vuggestue – og den lille stadig indenbords. Det vil sige at jeg har alle dagtimerne for mig selv… helt alene hjemme. Jeg ved at tiden er lånt og det kun er et spørgsmål om måske timer, dage, uger – men heller ikke længere og dagene flyver afsted.

Jeg har de sidste måneder kastet mig ud i rigtig mange kreative projekter og guuuuuuuuuud hvor jeg elsker det. Jeg elsker at sysle med kreative ideer – elsker at føre mine ideer ud i livet. Det giver en stor tilfredsstillelse at kunne sætte sig ned, lave en ide (der sikkert længe har dvalet i hovedet) og se den blive en realitet.

I onsdags var jeg så en tur forbi en lækker butik ved navn Bloomers inde i byen. Jeg skulle shoppe lidt retro stof for en veninde (der er både sy og retro fanatiker) – og pludselig (mener virkelig pludselig) fik jeg sådan en lyst til at kaste mig ud i syeriet selv. Jeg har ALDRIG syet – altså hvis man ser bort fra den gang man i 5 klasse tog symaskine kørekort på baggrund af et par møg grimme grydelapper…! Har indtil for 1 år siden altid haft min mors gamle SINGER maskine stående, men efter en veninde lånte den, døde den. Jeg ejede derfor ikke en symaskine – og må indrømme at jeg ikke turde kaste mig ud i en mindre formue på en sådan, blot for at konstatere at jeg IKKE kan sy – og aldrig kommer til det. Så jeg slog op på GUL & Gratis og fandt en fin næsten ny maskine til 200 kr. Den er af ukendt mærke (Primera) og kan kun de basale ting .- som lige ud, zig zag, knaphuller og 13 andre indstillinger som jeg sikkert aldrig får brug for – men den virker og jeg synes det var et okay køb.

Jeg købte en lille stak af gamle 70´er sengetøj i lige de farver jeg elsker : pink, orange, lilla, gul, rosa og selvfølgelig med store 70´er blomster på!

stof

Jeg aner intet om mønstre – klipning ret og vrang – så det var noget af en prøvelse at stå der og kigge på stof, maskine og min hjemmelavet tegning med ønskede mål. Jeg besluttede mig for at prøve at sy noget sengetøj (hvor svært kan det være???!!) og da jeg synes farverne i de nyindkøbte stoffer ville se fantastiske ud i lille lille søster nye HVIDE barnevogn, besluttede jeg at sy lidt babysengetøj.

(Brugte lige 10 min på at tråde maskinen)

stof2

Jeg ved ærlig talt ikke hvordan det kunne lade sig gøre – men det gik forrygende. Jeg syede og syede og blev mere og mere begejstret over mine egne (tilsyneladende) ukendte evner som syerske.

stof3lille

2 timer (jaja ting tar tid første gang) senere sad jeg med 2 sæt babysengetøj og 1 stor ryg pude (til mine nat amninger og senere til ryg støtte til baby i barnevognen)

Jeg er super tilfreds med resultatet:

sæt med retro blomster stof på den ene side og OILILY stof på den anden:

stof4lille

Her er mit andet sæt, lavet af 8 x firkanter syet sammen:

stof8lille

Pyntet med en lille ugle (jaja jeg har en ting for ugler)

stof6lille

Mette – der synes det er super sjovt at sy .. og glæder sig til at prøve med måske bukser??

En award til mig!!??

1 stk. kreativ award til mig. Hvor er jeg glad og stolt. Tak for det Frk Mus!!

Kreativ blogger award[1]Som modtager af awarden skal jeg:

1: Vise den frem på bloggen.

2: Linke til den/dem jeg har fået den af. Se tekst øverst.

3: Skrive 7 ting om mig selv.

——————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

1: Jeg elsker at være kreativ, og har så længe jeg kan huske, altid klippet, klistret, tegnet, malet, lavet alt hvad man tænke sig af kreative syslerier.

2: Jeg er DYBT afhængig af min kalender (kalendere) og har det bedst når alt er lagt i orden, skrevet i skema og planlagt ned til mindste detalje.

3: Jeg elsker at være sammen med mennesker med humor og en KÆMPE portion selvironi, og finder det svært at være sammen med nogen uden…..

4: Jeg elsker min dyne – især når manden (og til tider ungerne) også ligger under den :O)

5: Jeg har været sammen med min dejlige mand, Stefan i 10 år her 1. marts. Vi har det sjovt sammen – har samme humor, og elsker spontanitet, rejser, oplevelser og det at have børn sammen, gør det hele endnu mere vidunderligt.

6: Jeg er vild med at rejse. jeg elsker solen, varmen og drømmer om at bo et sted hvor solen skinner hele året rundt.

7: Jeg hader at kede mig, og een af de værste følelser er ensomhed. Heldigvis er jeg stort set aldrig alene, og derfor heller ik særlig tit ensom.

D: Jeg skal give awarden videre til 7 andre.

————————————————————————————————————————————————————————————————–

1:  Fru Meldgaard – fordi du altid skriver så lige til og ærligt. Fordi du er så kreativ og altid har gang i nye ting.

2: Lullaby og lala – Fordi du er den sejeste retro krea kvinde jeg kender – du elsker farver lige så meget som jeg gør, og de ting du designer, syr og får ud af din lille systue er helt vidunderlige !

3: Slagt en hellig ko – fordi du har een af de flotteste blogs jeg nogen sinde har læst, skriver fantastisk og tilmed pynter din blog med så flotte billeder.

4: Smilerynker – fordi det du skriver ofte ramme præcis som jeg har det – du er super kreativ og man fornemmer virkelig hvor god en mor du er – TILLYKKE med Martha.

5: Hverken fugl eller fisk - Fordi du skriver fantastisk – og laver sååå mange lækkerier der inspirerer mig til selv at komme i gang.

6: Rappedikke – fordi jeg elsker dit skønne kreative børnetøj – og blir altid så glad af at læse dine indlæg.

7: Hjernevrimmel Fordi du har en fantastisk blog som jeg elsker at følge med i, og fordi du laver så mange fine ting og sager.

Håber i har lyst til at være med og give den videre til alle de fantastiske kreative bloggere som er derude.

Mette

Billig shopping

Har nærmest ikke shoppet tøj til mig selv de sidste 7 mdr. – for hvem gider bruge penge på tøj når maven (og resten af kroppen) bare vokser og vokser … det er da lidt sjovere når det går den anden vej.

For nylig fik jeg så H&M´s nye forårs katalog ind af døren – og egentlig plejer der ikke rigtig at være noget særlig tiltalende i. Ikke noget jeg gider bestille over postordre i hvert fald, da jeg har det langt bedre med at stå med tøjet i hånden (synes netop hm tøj har tendens til at skuffe i virkeligheden – især i farverne) Denne gang blev jeg dog positiv overrasket. Jeg blev i første omgang super glad over at se hvor mange farver der kommer igen til foråret – for jeg synes godt nok det har været en farve svag vinter hvor sort, grå, og ALT FOR lys laks har domineret. SLET ikke mine farver (slet ikke farver i mine øjne)

Nå, tilbage til HM kataloget. Jeg gider ikke shoppe til min gravide mave – MEN jeg fik pludselig lyst til at købe lidt nyt til når baby er ude og min krop lige skal komme sig. Jeg glæder mig som et lille barn, til at hoppe i jeans og skjorter igen …

Lyn hurtigt fandt jeg en masse forårs lækkerier … og jeg vil da lige vise nogen af de ting jeg ikke kunne stå for.

Faldt for disse 2 tunika´er – som jo er super gode til en ny-ikke-gravid-hænge mave fordi den er lidt løs over mavsen. Tænk engang, de koster 79 kr. – og jeg synes det er super fine. (og så kan de smide ud når jeg er blevet træt af efterfødselstøj)

hm

hm2

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker SKO og Tørklæder … og MÅTTE da lige eje disse to:

hm4

hm5

Jeg fandt en masse skønne ting, 14 i alt og helt utroligt kostede det hele under 1000 kr. – jeg elsker HM konceptet, især når man er i periode (som en efterfødselsperiode) hvor man bare rigtig gerne vil have noget nyt, men ved at kroppen ændre sig, så man gider heller ikke bruge alverden af penge på det!

Vil lige vise en kjole (nå ja måtte eje den i begge farver) til Zofia -. og så til den (næsten) latterlige pris af 69 kr.

hm6

hm7

Så hvis I ikke allerede har været forbi H&M´s hjemme side og tjekke deres nye kollektion ud – så gør det, der er virkelig mange fine ting – til INGEN penge!!

Mette – der glæder sig til at føle sig smart og slank igen …

2 nye kasser

Ja energien fejler ikke noget og tiden er med mig – så jeg har lige kastet mig ud i 2 nye kasser – 2 sætterkasser! Een til Oliver og een til Zofia.

Oliver har lige siden jeg lavede den sidste sætterkasse spurgt om han ikke kunne få den op på sit værelse til alle de små pokémon, Star Wars og fodbold figurer han lige nu har liggende i en kasse. Jeg har bare været så glad for den jeg lavede sidst og har jo puttet alle de små smølfer fra “gamle” dage i! så den kunne han ikke få.

I træ varernes fabriksudsalg fandt jeg så nogen fine rå sætterkasser til 99 kr. stk.  og de skulle da laves til ungerne. Oliver har selv valgt tapet i min samling og glæder sig nu til, at hans nye kasse er tør og han kan fylde alle de fine små ting i.

sætterkasse o

Til Zofia (som jo ikke har en mening selv endnu) fik jeg lyst til at kaste mig ud i nogen vilde farver – og jeg skal love for den er blevet vild. Jeg elsker det hollandske mærke OILILY og har købt det til ungerne lige siden jeg stod med en positiv test og en bette spire i maven i 2003 – og dermed har jeg også samlet deres FEDE kataloger siden den gang.

Så nu har vi en ægte OILILY orange sætterkasse her hjemme – klar til prinsesser, mini pony´er og hvad hun ellers er helt pjattet med :O)

sættekasse z

Mette – der er ved at blive ret pjattet med at tapetsere !

Underlig spise og champagnebobler

Ja nu skriver jeg så uge 35 – og kan snart se en ende – eller skulle man skrive ny begyndelse, på min gravditet. Vi glæder os helt ustyrligt til (lille)lillesøster melder sin ankomst og om et par uger skal hun da være hjertelig velkommen. Jeg elsker at være gravid, men når man nærmer sig uge 40, overstiger spændingen langt glæden ved de livsbekræftende spark og glade dage der inde fra.

Jeg har egentlig ikke haft sååå frygtelig mange cravings  – eller underlige spisevaner… ja lige ind til nu!! Jeg kan (uden at overdrive) leve af 3 ting lige p.t. – nemlig, Edamame bønner, Ben and jerrys chokolade is med skumfiduser og karamel, og skyller så det hele ned med Lakrids te….!!

cravings

Til gengæld tror jeg min stakkels mavesæk er skubbet helt op under mine ribben, hvilket resultere i, at jeg LYN hurtigt bliver mæt … og lige så lynhurtigt lige så sulten igen. Oven i de 3 ovenstående ting spiser jeg UTROLIG mange klementiner og appelsiner (præcis som da jeg ventede Zofia) – Friskpresset appelsinjuice er også en gude -drik (og smager da lidt af de cocktails jeg i 9 mdr. nu er gået glip af i byen)

Jeg trives i min gravide krop – og selvom det trods alt er 3. gang – har jeg “kun” taget små 5 kg på her i uge 35 … og det er jeg fint tilfreds med. Jeg er forskånet (7,9,13) for vand i kroppen så det er ca. 2500 gr. baby, fostervand, moderkage og lidt sul her og der :O)

Kroppen bliver hurtigere træt end ellers – og de dage jeg er alene med ungerne fra morgen til aften, kan jeg godt mærke at min lænd den brokker sig lidt. Min varmepude bliver fyldt med kogende vand HVER aften – og hvor er det dog vidunderligt at sidde i yndlingsstolen, med varme på lænden, ungerne sover, laptoppen på skødet og lillepigen danser livligt i maven … det er da fantastisk! (nå ja lakridste´en og gerne en spand is lige ved hånden)

uge 34,4

Alt i alt har jeg det altså super godt – og nyder den sidste søde ventetid. Een ting der dog driver mig til vanvid (eller gør mig ulidelig at være i nærheden af ind i mellem) er en underlig uro i min krop. En uro der føltes som om jeg er klaustrofobisk i min egen krop. Det er som om der løber champagne bobler igennem mine åre, der får alt lige fra storetå til hårstrå til at sove/boble. Det er værst om aftenen, og natten. Det er vist det gamle mennesker betegner som uro i kroppen og hold op hvor kan jeg godt forstå at de tager beroligende piller for det … det er som om jeg ikke kan hverken sidde stille, ligge ordentligt om natten eller koncentrere mig om f.eks. et blad eller en fim. Jeg er simpelthen NØD til at rejse mig og lave noget fysisk – det er det eneste der hjælper.

Måske er det et tegn på at jeg nærmer mig fødsel !!!- måske (det mener netdoktor) er det et tegn på Calcium og/eller magnesium mangel .. så nu vil jeg prøve at tage et tilskud af disse to.

Min barsel starter officielt på torsdag – og så har jeg besluttet mig for at det må være tid til at tænke baby. Vaske tøj, finde ting frem, gøre liften klar, pakke tasken til sygehuset, og nusse rundt og finde minibleer og minisutter – og alle de andre ting der skal være klar inden vores lille nye prinsesse kommer til verden. Jeg glæder mig.

Mette – der vil nyde den sidste ventetid.